Lidt om mig selv:

Trylle Helmut det er mig. Navnet er en blanding af, at jeg tryller og naboens glade gravhund Helmut – Jeg stod en dag og manglede et navn og Helmut var den første jeg tænkte på – og så blev det Trylle Helmut.

Jeg startede med at optræde, da jeg var 20 år: der var indløbet et afbud til en juletræsfest, så de manglede en julemand. Den hoppede jeg på, og det har hængt fast siden. Julemandsgerningen er i dag næsten fuldtidsarbejde. Jeg er Oldermand i Dansk Julemands Laug, hvor også min kone er meget aktiv. Vi laver juletræsfester sammen, men er aktive hele året bl.a. med verdenskongressen for julemænd på Bakken.

Referencer:

Danmarks Statistik – NNF – FOA – SAS – FL Schmidt – Nordea -Forbrugerkontakt – Nycomed – DFDS – Gentofte Kommune – Dansk Erhverv – Coop Danmark – Stryhns – Forumadvokaterne – Air Greenland – Rank Xerox – Føtex – Vester Kopi – Thai Air m.m.

Som julemand har jeg været fast engageret 1 år i Ballerup Centret,  Magasin på Kgs. Nytorv i 3 år og julemand på RO´sTorv i Roskilde i 3 år. I dag har jeg intet fast sted, hvor jeg er julemand, men går ud til juletræsfester i firmaer, foreninger, børnehaver – store som små.

Trylleri har altid interesseret mig, men det er først i mit voksenliv, at jeg har haft mod til at vise det for andre.

Jeg elsker at spille klovn og henrykke både børn og voksne.